– Er min spontane kommentar, da Birgit fortæller, at dagens behandling er slut og jeg gerne må forlade briksen. Men allerede efter 2. og 3. behandling går det op for mig, at Birgits hænder gør meget mere end først antaget. Udover at gøre noget godt for kroppen, hjælper de med at forstå kontakten mellem hoved og krop.
Patient hos Birgit Hørup
Hænderne som redskab
Som fysioterapeut er hænderne mit vigtigste redskab. Jeg oplever ofte, at patienterne får større bevidsthed om sammenhængen mellem krop og hjerne efterhånden, som behandlingerne skrider frem. Det er en stor glæde, når det, der umiddelbart opleves, som om jeg ikke har gjort ret meget, ender ud i en oplevelse af, at der hen ad vejen sker en forvandling, både fysisk og mentalt.
Smerter eller ændrede kropsfunktioner
Som menneske lever og oplever vi gennem kroppen. Når kroppen fungerer, tænker vi ikke over den, men når kroppen gør ondt eller ændrer sig, bliver vi forhindret i det, vi plejer at gøre. Vi bliver opmærksomme på kroppen og oplever måske, at kroppen svigter os.