Fysioterapi til bækkensmerter

birgit_hoerup_ved_briksMange gravide kvinder fortæller, at de har bækkenløsning. Heldigvis viser det sig oftest, at de bækkensmerter og den funktionsnedsættelse, kvinderne oplever, skyldes en ubalance i det muskulære samarbejde omkring lænd og bækken. De fleste af de kvinder, jeg har behandlet, har oplevet, at smerten forsvinder eller reduceres, så de kan fortsætte et aktivt liv og måske blive på arbejdsmarkedet. Flere af kvinderne fortæller, hvor vigtigt det er at holde sig i gang fremfor at holde sig i ro, og de opfordrer andre til at søge hjælp, så hurtigt som muligt.  Både under graviditeten og efter fødslen.
I de 29 år jeg har arbejdet med gravide kvinder og kvinder, der har født, har jeg fået indsigt i og forståelse for de specielle forandringer, der sker i kroppen i denne periode.

Metode
Manuelbehandling
Stabilitetstræning-udspænding-afspænding
Personlig vejledning/information